Luk historie vindue

1922

Næste historieForrige historie

Fri for 'skiltesvineri'

Foto: DN

Foto: DN

Forsiden af Natur & Miljø, 1974

Forsiden af Natur & Miljø, 1974

En af DN's første mærkesager var kampen mod friluftsreklamer i naturen. DN indgik flere frivillige aftaler med firmaer, herunder Tuborg og Carlsberg, som fjernede deres store reklameskilte fra naturen. I adskillige af DN's første årsskrifter blev der dog opfordret til at boykotte de firmaer, der ”…brutalt ødelægger Naturen med Reklame-Brøl langs vore Veje, Skove og Indsøer.” Der var generelt en stor tilslutning i befolkningen til, at reklamer ikke hørte hjemme i naturen.

DN fik i 1937 sit krav igennem. Den nye naturfredningslov fra 1937 betød, at friluftsreklamer uden for byer blev forbudt. Som billedet af forsiden fra Natur og Miljø i 1974 viser, blev lovgivningen dog ikke altid overholdt, og DN kæmpede i mange år videre for at komme ”skiltesvineriet” livs.

Del med dine venner