Luk historie vindue

1944

Næste historieForrige historie

Landsindsamling for naturen

Naturfredningsdagen blev født, da Justitsministeriet gav DN en tiltrængt håndsrækning i 1944. Det skete med tilladelsen til at gennemføre pengeindsamling i hele Danmark til fordel for naturen. Den første Naturfredningsdag indbragte 50.000 kroner, svarende til næsten 1 million kroner i nutidsværdi. Et på det tidspunkt betydeligt beløb. Året efter, i 1945, nåede DN op på 72.000 kroner eller ca. 1,3 millioner i dagens kroner. Det var en bekostelig affære at rejse sager, og selv om man kunne trække på nogle af landets bedste jurister og naturvidenskabsmænd, der stillede deres arbejdsindsats gratis til rådighed for DN, skæppede pengene fra den årlige Naturfredningsdag godt i kassen.

Del med dine venner