Luk historie vindue

1936

Næste historieForrige historie

Et specielt møde

Store Kro i Fredensborg

Store Kro i Fredensborg

Frederik Vinding Kruse (1880-1963), DN’s jurdiske rådgiver

Frederik Vinding Kruse (1880-1963), DN's jurdiske rådgiver

Store Kro i Fredensborg dannede i 1936 rammen om et bemærkelsesværdigt møde mellem DN og statsminister Thorvald Stauning, der skulle vise sig at få stor betydning for den danske natur. På Store Kro diskuterede Stauning og hans departementschef Frederik V. Petersen i flere dage frem og tilbage med DN, som var repræsenteret af foreningens formand Erick Struckmann og den juridiske rådgiver Frederik Vinding Kruse.

Det forlyder, at der blev drukket rigeligt med alkohol, og som man kunne læse i Struckmanns dagbog, blev der talt ”…ildfuldt og længe om nødvendigheden af en stærk fredningsorganisation”. DN argumenterede for, at foreningen manglede et redskab til at rejse fredningssager. Til sidst bøjede Stauning sig med ordene: ”Det gør vi”. I den efterfølgende naturfredningslov fra 1937 blev det skrevet ind i loven, at DN skulle have retten til at rejse fredningssager landet over.

Del med dine venner