Luk historie vindue

1918

Næste historieForrige historie

Første fredning efter ny lov

Foto: Nils Jepsen, Toppen af Ejer Bavnehøj

Foto: Nils Jepsen, Toppen af Ejer Bavnehøj

Ejer Bavnehøj regnes for at være den første fredning, efter Danmark fik sin første naturfredningslov i 1917. Helt nøjagtigt blev fredningen af den 170,35 meter høje Ejer Bavnehøj stadfæstet 14. februar 1918. Det var mindre end et år, efter den første naturfredningslov var trådt i kraft. I 1924 blev der på toppen rejst et udsigtstårn, der markerede Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920.

Ejer Bavnehøj har igennem historien været indblandet i den danske ”højdestrid”. Indtil 1847 blev Himmelbjerget opfattet som Danmarks højeste punkt, men Ejer Bavnehøj besteg herefter tronen som Danmarks højeste punkt. I 1941 blev Ejer Bavnehøj imidlertid slået af Yding Skovhøj, som dog havde en bronzealderhøj på toppen – altså en menneskeskabt forhøjning. I 2005 viste nye målinger, at Møllehøj, kun 200 meter fra Ejer Bavnehøj, rejste sig 170,86 meter over havet.

Del med dine venner