Luk historie vindue

1936

Næste historieForrige historie

Københavnsegnens Grønne Omraader

Betænkningen "Københavnsegnens Grønne Omraader" fra 1936

Betænkningen "Københavnsegnens Grønne Omraader" fra 1936

Mange af de fredninger og grønne områder, indbyggerne i hovedstadsområdet i dag kan nyde glæde af, skyldes i høj grad betænkningen ”Københavnsegnens Grønne Omraader” fra 1936. Stadsingeniør i København, Olaf Forchhammer, stod i spidsen for arbejdet i Egnsudvalget, som også Danmarks Naturfredningsforening deltog i.

Den ambitiøse plan fra 1936 udmærkede sig ved at overskride kommunegrænserne. I betænkningen anbefaledes anlæggelsen af en række stianlæg og såkaldte parkveje, ligesom det blev specificeret, hvilke områder i hovedstadsområdet, der burde fredes.
Betænkningens anbefalinger medførte desuden, at Folketinget i 1940 under 2. Verdenskrig kunne vedtage Stiloven, der skulle føre planerne vedrørende stianlæg ud i livet. Loven havde den bagvedliggende formål, at man ville sikre arbejdsløse danskere beskæftigelse, så de undgik at blive sendt til arbejdslejre i Tyskland. Ikke alle stiprojekter blev gennemført, men betænkningen ”Københavnsegnens Grønne Omraader” har alligevel haft central betydning som grundlag for det, vi i dag kender som Fingerplanen fra 1947.

Lokalformand i DN Gladsaxe, Kurt Loftkjær, har beskæftiget sig med de forskellige planer. Nedenfor kan du klikke dig videre til DN Gladsaxes hjemmeside og læse mere om planernes indvirkning på naturen.

Del med dine venner