Luk historie vindue

2040

Næste historieForrige historie

Fremtidshistorie - Energi

Foto: Lars Gejl

Foto: Lars Gejl

Den gode historie:
I DN's 100 pct. soldrevne hovedkvarter i København åbnes champagneflaskerne i anledning af, at Danmark har nået en energipolitisk milepæl. Fossile brændstoffer er historie, og den danske energiforsyning er nu baseret på 100 pct. vedvarende energi – endda i fin balance med naturen. DN's ambitiøse energipolitik fra 2010 har været et bærende grundlag for en ambitiøs energiomstilling de seneste årtier. De vedvarende energikilder er baseret på sol- og vindenergi og suppleres både af biomasse og geotermi. Heldigvis har DN presset på for, at de forskellige energikilder udnyttes med størst hensyntagen til naturen. Danmark kan ikke kun være stolt af den hensynsfulde udnyttelse af energikilder. Det er også lykkedes at halvere det nationale energiforbrug ved hjælp af velgennemtænkte energibesparelser.

Den dårlige historie:
Danmark er særlig hårdt ramt af den internationale energikrise i 2040. DN ærgrer sig over, at årtiers uambitiøse energipolitik har dvælet ved konventionelle fossile brændstoffer som olie, der er ved at være en alvorlig mangelvare. Ressourceknapheden har medført, at de danske forbrugere belastes med de højeste energiregninger blandt OECD-landene. Lagringsdepoterne af CO2 i den danske undergrund er ved at være opbrugt, og flere steder er lagrene begyndt at lække med katastrofale følger for atmosfæren. De nødvendige investeringer i alternative energikilder er aldrig kommet, og tusindvis har mistet jobbet i denne grønne sektor. Fra at være nogle af de første på verdensplan til at udnytte vindenergi, er Danmark for længst blevet overhalet indenom af adskillige lande.

”Fremtidshistorierne” bygger på DN's nuværende politikker, en god portion fantasi og fremtidsoptimisme, såvel som pessimisme.”

Del med dine venner

Læs mere om historien