Luk historie vindue

2002

Næste historieForrige historie

DN og kampen for overlevelse

I 2002 besluttede regeringen at fjerne DN fra finansloven. Siden 1925 havde DN modtaget et årligt støttebeløb fra staten (ca. 1,2 millioner i 2001). Det var dog ikke kun på økonomien, at DN blev truet. Miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) luftede også tanken om at fjerne foreningens unikke ret til at rejse fredninger, som DN har haft siden 1937. Planen var, at DN i stedet skulle rejse fredningssager sammen med en myndighed eller med andre grønne organisationer. Miljøministeren argumenterede også for, at fredningerne var en bekostelig affære. Dog viste tal fra Skov- og Naturstyrelsen, at det i perioden 1998-2002 kun havde kostet 2,50 kr. pr. dansker at betale erstatninger i forbindelse med fredninger. Senere trak Hans Chr. Schmidt sit kontroversielle forslag tilbage. Naturen kunne ånde lettet op.

Del med dine venner