Luk historie vindue

2007

Næste historieForrige historie

Sex i naturen

Foto: Lars Gejl

Foto: Lars Gejl

Foto: Lars Gejl

Foto: Lars Gejl

Sex sælger. Det fik DN for alvor at mærke i 2007, da alverdens medier bragte historien om, at foreningen planlagde at udgive en guide til sex i naturen. Hele historien skabte massiv mediebevågenhed, men byggede dog på en misforståelse.

En projektleder på DN's affaldsindsamling blev interviewet i radioen til satireprogrammet Mondo på DR's P3. Interviewet tog afsæt i den californiske guvernør, Arnold Schwarzenegger, der efterlyste en mere sexet miljø- og klimadebat. Med udgangspunkt i Schwarzeneggers udtalelse, sagde DN's medarbejder, at den danske natur sagtens kunne bruges på mange forskellige måder, for eksempel til romantiske stævnemøder. Den forholdsvis uskyldige udtalelse blev grebet af flere medier, men nu med et fokus ”under bæltestedet”. Medier kunne også fortælle, at DN pønsede på at udgive en guide til sex i naturen, ligesom flere i den offentlige debat påpegede, at det var ulovligt og blufærdighedskrænkende at dyrke sex i det fri.

I dagene efter blev DN kimet ned af samtlige danske medier og flere udenlandske aviser, der ville høre mere om DN's sex-guide. Og hver gang måtte DN fortælle, at foreningen ikke havde planer om en sex-guide. Historien fortæller, at sex sælger, og at medier kan gå i selvsving.

Del med dine venner