Luk historie vindue

1914

Næste historieForrige historie

DN vs. Udvalget for Naturfredning

Vilhelm Hintze (1863-1934) Formand for Udvalget for Naturfredning fra 1917-1929

Vilhelm Hintze (1863-1934) Formand for Udvalget for Naturfredning fra 1917-1929

DN var ikke den første naturfredningsforening i Danmark. I 1905 startede en række naturvidenskabsfolk ”Udvalget for Naturfredning”. Inspirationen til oprettelsen af den nye forening kom fra den tyske naturfredningspionér Hugo Conwentz, der under stor pressebevågenhed havde holdt et foredrag om naturfredning. Selvom både DN og ”Udvalget for Naturfredning” kæmpede for den samme sag, var motiverne dog forskellige. Modsat DN orienterede Udvalget for Naturfredning sig udelukkende ud fra et naturvidenskabeligt synspunkt. Udvalget for Naturfredning modsatte dig derfor DN's sociale sigte om at sikre befolkningens adgang til naturen.

Da DN blev stiftet i 1911, blev der sendt en invitation til Udvalget for Naturfredning, som takkede nej til et samarbejde med den nystartede forening. De to foreninger havde et anstrengt forhold til hinanden, som spidsede yderligere til i forbindelse med vedtagelsen af Danmarks første naturfredningslov. I slutningen af 20'erne og starten af 30'erne nedlagde Udvalget for Naturfredning løbende sit arbejde.

Del med dine venner