Luk historie vindue

1928

Næste historieForrige historie

Naturvidenskabeligt Udvalg

Carl Wesenberg-Lund (1867-1955)

Carl Wesenberg-Lund (1867-1955)

I 1928 fik DN et Naturvidenskabeligt Udvalg, der skulle styrke DN's faglighed i arbejdet for naturen. Indtil oprettelsen af det Naturvidenskabelig Udvalg havde DN mest været præget af et æstetisk natursyn. I vedtægterne fra foreningens start i 1911 stod der intet om naturvidenskabelige hensyn til naturen. Naturen skulle først og fremmest beskyttes, fordi den var skøn.

Primus motor bag oprettelsen af det nye naturvidenskabelige udvalg i DN, var zoologen Carl Wesenberg-Lund (1867-1955), der blev udvalgets første formand. Wesenberg-Lund var kendt som en fremragende formidler af naturen. Han blev internationalt berømt for sine undersøgelser og værker om ferskvandsdyrenes biologi. Det naturvidenskabelige udvalg har i dag skiftet navn til Naturfagligt Udvalg og rådgiver løbende DN's forretningsudvalg om biologi, geologi og kulturmiljø.

Del med dine venner