Luk historie vindue

1958

Næste historieForrige historie

Hovedstadens parker

Fælledparken i København

Fælledparken i København

Billede fra Det Grønne Y

Billede fra Det Grønne Y

I 1958 rejste DN en bemærkelsesværdig fredning for næsten samtlige parker i København. Fredningerne skulle sikre parkerne som rekreative områder for hovedstadens befolkning. De første parkfredninger som gik igennem var Fælledparken, Ørstedsparken samt Emdrup Søpark. En lang række af fredningerne endte dog med at ligge stille i rigtig mange år. Når en fredningssag er rejst, skal alle ansøgninger om vejanlæg, byggeri og andre tilladelser dog behandles, som om fredningen er gennemført, så den lange stilstand i parkfredningerne havde sine fordele. En ændring i naturfredningsloven i 2004 betød imidlertid, at alle fredningssager skulle afsluttes inden for to år, for ikke at bortfalde. DN og kommunen fik derfor travlt med at afslutte en række fredninger. Senest har DN været med til at gennemføre fredningen af ”Det grønne Y” - et sammenhængende parkområde, der strækker sig over næsten 14 km. Fra luften ligner fredningen et stort Y, der fra Vestvolden følger Harrestrup Å sydpå over Damhusengen og Damhussøen.

Del med dine venner